Conjugation of sandblæse
to sandblast (something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | sandblæse |
Præsens
| jeg | sandblæser |
| du | sandblæser |
| han / hun / den / det | sandblæser |
| vi | sandblæser |
| I | sandblæser |
| de | sandblæser |
Præteritum
| jeg | sandblæste |
| du | sandblæste |
| han / hun / den / det | sandblæste |
| vi | sandblæste |
| I | sandblæste |
| de | sandblæste |
Perfektum
| — | er sandblæst |
Imperativ
| — | sandblæs |
Perfektum participium
| — | sandblæst |
Præsens participium
| — | sandblæsende |
Passiv
Infinitiv
| — | sandblæses |
Præsens
| jeg | sandblæses |
| du | sandblæses |
| han / hun / den / det | sandblæses |
| vi | sandblæses |
| I | sandblæses |
| de | sandblæses |
Præteritum
| jeg | sandblæstes |
| du | sandblæstes |
| han / hun / den / det | sandblæstes |
| vi | sandblæstes |
| I | sandblæstes |
| de | sandblæstes |