Conjugation of samleve
to live together; to cohabit Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | samleve |
Præsens
| jeg | samlever |
| du | samlever |
| han / hun / den / det | samlever |
| vi | samlever |
| I | samlever |
| de | samlever |
Præteritum
| jeg | samlevede |
| du | samlevede |
| han / hun / den / det | samlevede |
| vi | samlevede |
| I | samlevede |
| de | samlevede |
Perfektum
| — | har samlevet |
Imperativ
| — | samlev |
Perfektum participium
| — | samlevet |
Præsens participium
| — | samlevende |