Conjugation of sammenbygge
to assemble Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | sammenbygge |
Præsens
| jeg | sammenbygger |
| du | sammenbygger |
| han / hun / den / det | sammenbygger |
| vi | sammenbygger |
| I | sammenbygger |
| de | sammenbygger |
Præteritum
| jeg | sammenbyggede |
| du | sammenbyggede |
| han / hun / den / det | sammenbyggede |
| vi | sammenbyggede |
| I | sammenbyggede |
| de | sammenbyggede |
Perfektum
| — | har sammenbygget |
Imperativ
| — | sammenbyg |
Perfektum participium
| — | sammenbygget |
Præsens participium
| — | sammenbyggende |
Passiv
Infinitiv
| — | sammenbygges |
Præsens
| jeg | sammenbygges |
| du | sammenbygges |
| han / hun / den / det | sammenbygges |
| vi | sammenbygges |
| I | sammenbygges |
| de | sammenbygges |
Præteritum
| jeg | sammenbyggedes |
| du | sammenbyggedes |
| han / hun / den / det | sammenbyggedes |
| vi | sammenbyggedes |
| I | sammenbyggedes |
| de | sammenbyggedes |