Conjugation of rette
rɛtəto aim, direct, turn, address (to send in a certain direction) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | rette |
Præsens
| jeg | retter |
| du | retter |
| han / hun / den / det | retter |
| vi | retter |
| I | retter |
| de | retter |
Præteritum
| jeg | rettede |
| du | rettede |
| han / hun / den / det | rettede |
| vi | rettede |
| I | rettede |
| de | rettede |
Perfektum
| — | har rettet |
Imperativ
| — | ret |
Perfektum participium
| — | rettet |
Præsens participium
| — | rettende |
Passiv
Infinitiv
| — | rettes |
Præsens
| jeg | rettes |
| du | rettes |
| han / hun / den / det | rettes |
| vi | rettes |
| I | rettes |
| de | rettes |
Præteritum
| jeg | rettedes |
| du | rettedes |
| han / hun / den / det | rettedes |
| vi | rettedes |
| I | rettedes |
| de | rettedes |