Conjugation of returnere
to return Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | returnere |
Præsens
| jeg | returnerer |
| du | returnerer |
| han / hun / den / det | returnerer |
| vi | returnerer |
| I | returnerer |
| de | returnerer |
Præteritum
| jeg | returnerede |
| du | returnerede |
| han / hun / den / det | returnerede |
| vi | returnerede |
| I | returnerede |
| de | returnerede |
Perfektum
| — | har returneret |
Imperativ
| — | returner |
Perfektum participium
| — | returneret |
Præsens participium
| — | returnerende |
Passiv
Infinitiv
| — | returneres |
Præsens
| jeg | returneres |
| du | returneres |
| han / hun / den / det | returneres |
| vi | returneres |
| I | returneres |
| de | returneres |
Præteritum
| jeg | returneredes |
| du | returneredes |
| han / hun / den / det | returneredes |
| vi | returneredes |
| I | returneredes |
| de | returneredes |