Conjugation of rekruttere
to recruit Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | rekruttere |
Præsens
| jeg | rekrutterer |
| du | rekrutterer |
| han / hun / den / det | rekrutterer |
| vi | rekrutterer |
| I | rekrutterer |
| de | rekrutterer |
Præteritum
| jeg | rekrutterede |
| du | rekrutterede |
| han / hun / den / det | rekrutterede |
| vi | rekrutterede |
| I | rekrutterede |
| de | rekrutterede |
Perfektum
| — | har rekrutteret |
Imperativ
| — | rekrutter |
Perfektum participium
| — | rekrutteret |
Præsens participium
| — | rekrutterende |
Passiv
Infinitiv
| — | rekrutteres |
Præsens
| jeg | rekrutteres |
| du | rekrutteres |
| han / hun / den / det | rekrutteres |
| vi | rekrutteres |
| I | rekrutteres |
| de | rekrutteres |
Præteritum
| jeg | rekrutteredes |
| du | rekrutteredes |
| han / hun / den / det | rekrutteredes |
| vi | rekrutteredes |
| I | rekrutteredes |
| de | rekrutteredes |