Conjugation of relatere
To relate, to associate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | relatere |
Præsens
| jeg | relaterer |
| du | relaterer |
| han / hun / den / det | relaterer |
| vi | relaterer |
| I | relaterer |
| de | relaterer |
Præteritum
| jeg | relaterede |
| du | relaterede |
| han / hun / den / det | relaterede |
| vi | relaterede |
| I | relaterede |
| de | relaterede |
Perfektum
| — | har relateret |
Imperativ
| — | relater |
Perfektum participium
| — | relateret |
Præsens participium
| — | relaterende |
Passiv
Infinitiv
| — | relateres |
Præsens
| jeg | relateres |
| du | relateres |
| han / hun / den / det | relateres |
| vi | relateres |
| I | relateres |
| de | relateres |
Præteritum
| jeg | relateredes |
| du | relateredes |
| han / hun / den / det | relateredes |
| vi | relateredes |
| I | relateredes |
| de | relateredes |