Conjugation of reflektere
to reflect Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at reflektere |
Præsens
| jeg | reflekterer |
| du | reflekterer |
| han / hun / den / det | reflekterer |
| vi | reflekterer |
| I | reflekterer |
| de | reflekterer |
Præteritum
| jeg | reflekterede |
| du | reflekterede |
| han / hun / den / det | reflekterede |
| vi | reflekterede |
| I | reflekterede |
| de | reflekterede |
Perfektum
| — | har reflekteret |
Imperativ
| — | reflekter |