Conjugation of regere
to rule, to govern Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | regere |
Præsens
| jeg | regerer |
| du | regerer |
| han / hun / den / det | regerer |
| vi | regerer |
| I | regerer |
| de | regerer |
Præteritum
| jeg | regerede |
| du | regerede |
| han / hun / den / det | regerede |
| vi | regerede |
| I | regerede |
| de | regerede |
Perfektum
| — | har regeret |
Imperativ
| — | reger |
Perfektum participium
| — | regeret |
Præsens participium
| — | regerende |
Passiv
Infinitiv
| — | regeres |
Præsens
| jeg | regeres |
| du | regeres |
| han / hun / den / det | regeres |
| vi | regeres |
| I | regeres |
| de | regeres |
Præteritum
| jeg | regeredes |
| du | regeredes |
| han / hun / den / det | regeredes |
| vi | regeredes |
| I | regeredes |
| de | regeredes |