Conjugation of raffinere
to refine Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | raffinere |
Præsens
| jeg | raffinerer |
| du | raffinerer |
| han / hun / den / det | raffinerer |
| vi | raffinerer |
| I | raffinerer |
| de | raffinerer |
Præteritum
| jeg | raffinerede |
| du | raffinerede |
| han / hun / den / det | raffinerede |
| vi | raffinerede |
| I | raffinerede |
| de | raffinerede |
Perfektum
| — | har raffineret |
Imperativ
| — | raffiner |
Perfektum participium
| — | raffineret |
Præsens participium
| — | raffinerende |
Passiv
Infinitiv
| — | raffineres |
Præsens
| jeg | raffineres |
| du | raffineres |
| han / hun / den / det | raffineres |
| vi | raffineres |
| I | raffineres |
| de | raffineres |
Præteritum
| jeg | raffineredes |
| du | raffineredes |
| han / hun / den / det | raffineredes |
| vi | raffineredes |
| I | raffineredes |
| de | raffineredes |