Conjugation of rage
raːɣəto not concern, to not be any of (someone's) business Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | rage |
Præsens
| jeg | rager |
| du | rager |
| han / hun / den / det | rager |
| vi | rager |
| I | rager |
| de | rager |
Præteritum
| jeg | ragede |
| du | ragede |
| han / hun / den / det | ragede |
| vi | ragede |
| I | ragede |
| de | ragede |
Imperativ
| — | rag |
Perfektum participium
| — | raget |
Præsens participium
| — | ragende |
Passiv
Infinitiv
| — | rages |
Præsens
| jeg | rages |
| du | rages |
| han / hun / den / det | rages |
| vi | rages |
| I | rages |
| de | rages |
Præteritum
| jeg | ragedes |
| du | ragedes |
| han / hun / den / det | ragedes |
| vi | ragedes |
| I | ragedes |
| de | ragedes |