Conjugation of punktere
to puncture (tyre, lung etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | punktere |
Præsens
| jeg | punkterer |
| du | punkterer |
| han / hun / den / det | punkterer |
| vi | punkterer |
| I | punkterer |
| de | punkterer |
Præteritum
| jeg | punkterede |
| du | punkterede |
| han / hun / den / det | punkterede |
| vi | punkterede |
| I | punkterede |
| de | punkterede |
Perfektum
| — | har punkteret |
Imperativ
| — | punkter |
Perfektum participium
| — | punkteret |
Præsens participium
| — | punkterende |
Passiv
Infinitiv
| — | punkteres |
Præsens
| jeg | punkteres |
| du | punkteres |
| han / hun / den / det | punkteres |
| vi | punkteres |
| I | punkteres |
| de | punkteres |
Præteritum
| jeg | punkteredes |
| du | punkteredes |
| han / hun / den / det | punkteredes |
| vi | punkteredes |
| I | punkteredes |
| de | punkteredes |