Conjugation of purre
to poke, to stir, to rouse Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at purre |
Præsens
| jeg | purrer |
| du | purrer |
| han / hun / den / det | purrer |
| vi | purrer |
| I | purrer |
| de | purrer |
Præteritum
| jeg | purrede |
| du | purrede |
| han / hun / den / det | purrede |
| vi | purrede |
| I | purrede |
| de | purrede |
Perfektum
| — | har purret |
Imperativ
| — | pur |