Conjugation of plapre
prattle, talk at length and annoyingly Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | plapre |
Præsens
| jeg | plaprer |
| du | plaprer |
| han / hun / den / det | plaprer |
| vi | plaprer |
| I | plaprer |
| de | plaprer |
Præteritum
| jeg | plaprede |
| du | plaprede |
| han / hun / den / det | plaprede |
| vi | plaprede |
| I | plaprede |
| de | plaprede |
Perfektum
| — | har plapret |
Imperativ
| — | plapr |
Perfektum participium
| — | plapret |
Præsens participium
| — | plaprende |
Passiv
Infinitiv
| — | plapres |
Præsens
| jeg | plapres |
| du | plapres |
| han / hun / den / det | plapres |
| vi | plapres |
| I | plapres |
| de | plapres |
Præteritum
| jeg | plapredes |
| du | plapredes |
| han / hun / den / det | plapredes |
| vi | plapredes |
| I | plapredes |
| de | plapredes |