Conjugation of pleje
ˈplajəuse to, used to (signifies habitual or repeated events or circumstances.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | pleje |
Præsens
| jeg | plejer |
| du | plejer |
| han / hun / den / det | plejer |
| vi | plejer |
| I | plejer |
| de | plejer |
Præteritum
| jeg | plejede |
| du | plejede |
| han / hun / den / det | plejede |
| vi | plejede |
| I | plejede |
| de | plejede |
Imperativ
| — | plej |
Perfektum participium
| — | plejet |
Præsens participium
| — | plejende |
Passiv
Infinitiv
| — | plejes |
Præsens
| jeg | plejes |
| du | plejes |
| han / hun / den / det | plejes |
| vi | plejes |
| I | plejes |
| de | plejes |
Præteritum
| jeg | plejedes |
| du | plejedes |
| han / hun / den / det | plejedes |
| vi | plejedes |
| I | plejedes |
| de | plejedes |