Conjugation of plagiere
to mimic, imitate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | plagiere |
Præsens
| jeg | plagierer |
| du | plagierer |
| han / hun / den / det | plagierer |
| vi | plagierer |
| I | plagierer |
| de | plagierer |
Præteritum
| jeg | plagierede |
| du | plagierede |
| han / hun / den / det | plagierede |
| vi | plagierede |
| I | plagierede |
| de | plagierede |
Perfektum
| — | har plagieret |
Imperativ
| — | plagier |
Perfektum participium
| — | plagieret |
Præsens participium
| — | plagierende |
Passiv
Infinitiv
| — | plagieres |
Præsens
| jeg | plagieres |
| du | plagieres |
| han / hun / den / det | plagieres |
| vi | plagieres |
| I | plagieres |
| de | plagieres |
Præteritum
| jeg | plagieredes |
| du | plagieredes |
| han / hun / den / det | plagieredes |
| vi | plagieredes |
| I | plagieredes |
| de | plagieredes |