Conjugation of pjække
[ˈpjɛɡə]to play truant, be absent from school or work without a valid reason Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | pjække |
Præsens
| jeg | pjækker |
| du | pjækker |
| han / hun / den / det | pjækker |
| vi | pjækker |
| I | pjækker |
| de | pjækker |
Præteritum
| jeg | pjækkede |
| du | pjækkede |
| han / hun / den / det | pjækkede |
| vi | pjækkede |
| I | pjækkede |
| de | pjækkede |
Perfektum
| — | har pjækket |
Imperativ
| — | pjæk |
Perfektum participium
| — | pjækket |
Præsens participium
| — | pjækkende |
Passiv
Infinitiv
| — | pjækkes |
Præsens
| jeg | pjækkes |
| du | pjækkes |
| han / hun / den / det | pjækkes |
| vi | pjækkes |
| I | pjækkes |
| de | pjækkes |
Præteritum
| jeg | pjækkedes |
| du | pjækkedes |
| han / hun / den / det | pjækkedes |
| vi | pjækkedes |
| I | pjækkedes |
| de | pjækkedes |