Conjugation of overtage
[ˈɒwʌˌtˢæˀ]to take over (assume control of something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | overtage |
Præsens
| jeg | overtager |
| du | overtager |
| han / hun / den / det | overtager |
| vi | overtager |
| I | overtager |
| de | overtager |
Præteritum
| jeg | overtog |
| du | overtog |
| han / hun / den / det | overtog |
| vi | overtog |
| I | overtog |
| de | overtog |
Imperativ
| — | overtag |
Perfektum participium
| — | overtaget |
Præsens participium
| — | overtagende |
Passiv
Infinitiv
| — | overtages |
Præsens
| jeg | overtages |
| du | overtages |
| han / hun / den / det | overtages |
| vi | overtages |
| I | overtages |
| de | overtages |