Conjugation of ordne
ɔrdnəto see to, to take care of, sort out, straighten out, deal with, settle (a problem or a conflict) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ordne |
Præsens
| jeg | ordner |
| du | ordner |
| han / hun / den / det | ordner |
| vi | ordner |
| I | ordner |
| de | ordner |
Præteritum
| jeg | ordnede |
| du | ordnede |
| han / hun / den / det | ordnede |
| vi | ordnede |
| I | ordnede |
| de | ordnede |
Imperativ
| — | ordn |
Perfektum participium
| — | ordnet |
Præsens participium
| — | ordnende |
Passiv
Infinitiv
| — | ordnes |
Præsens
| jeg | ordnes |
| du | ordnes |
| han / hun / den / det | ordnes |
| vi | ordnes |
| I | ordnes |
| de | ordnes |
Præteritum
| jeg | ordnedes |
| du | ordnedes |
| han / hun / den / det | ordnedes |
| vi | ordnedes |
| I | ordnedes |
| de | ordnedes |