Conjugation of nedtrykke
to hold down; to inhibit; to suppress; to subdue; to defeat; to humiliate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | nedtrykke |
Præsens
| jeg | nedtrykker |
| du | nedtrykker |
| han / hun / den / det | nedtrykker |
| vi | nedtrykker |
| I | nedtrykker |
| de | nedtrykker |
Præteritum
| jeg | nedtrykkede |
| du | nedtrykkede |
| han / hun / den / det | nedtrykkede |
| vi | nedtrykkede |
| I | nedtrykkede |
| de | nedtrykkede |
Imperativ
| — | nedtryk |
Perfektum participium
| — | nedtrykket |
Præsens participium
| — | nedtrykkende |
Passiv
Infinitiv
| — | nedtrykkes |
Præsens
| jeg | nedtrykkes |
| du | nedtrykkes |
| han / hun / den / det | nedtrykkes |
| vi | nedtrykkes |
| I | nedtrykkes |
| de | nedtrykkes |