Conjugation of nedværdige
to stoop to (something); demean, lower oneself Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | nedværdige |
Præsens
| jeg | nedværdiger |
| du | nedværdiger |
| han / hun / den / det | nedværdiger |
| vi | nedværdiger |
| I | nedværdiger |
| de | nedværdiger |
Præteritum
| jeg | nedværdigede |
| du | nedværdigede |
| han / hun / den / det | nedværdigede |
| vi | nedværdigede |
| I | nedværdigede |
| de | nedværdigede |
Perfektum
| — | har nedværdiget |
Imperativ
| — | nedværdig |
Perfektum participium
| — | nedværdiget |
Præsens participium
| — | nedværdigende |
Passiv
Infinitiv
| — | nedværdiges |
Præsens
| jeg | nedværdiges |
| du | nedværdiges |
| han / hun / den / det | nedværdiges |
| vi | nedværdiges |
| I | nedværdiges |
| de | nedværdiges |
Præteritum
| jeg | nedværdigedes |
| du | nedværdigedes |
| han / hun / den / det | nedværdigedes |
| vi | nedværdigedes |
| I | nedværdigedes |
| de | nedværdigedes |