Conjugation of nedgøre
To humiliate, disparage Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | nedgøre |
Præsens
| jeg | nedgør |
| du | nedgør |
| han / hun / den / det | nedgør |
| vi | nedgør |
| I | nedgør |
| de | nedgør |
Præteritum
| jeg | nedgjorde |
| du | nedgjorde |
| han / hun / den / det | nedgjorde |
| vi | nedgjorde |
| I | nedgjorde |
| de | nedgjorde |
Perfektum
| — | har nedgjort |
Imperativ
| — | nedgør |
Perfektum participium
| — | nedgjort |
Præsens participium
| — | nedgørende |
Passiv
Infinitiv
| — | nedgøres |
Præsens
| jeg | nedgøres |
| du | nedgøres |
| han / hun / den / det | nedgøres |
| vi | nedgøres |
| I | nedgøres |
| de | nedgøres |
Præteritum
| jeg | nedgjordes |
| du | nedgjordes |
| han / hun / den / det | nedgjordes |
| vi | nedgjordes |
| I | nedgjordes |
| de | nedgjordes |