Conjugation of nødsage
to compel, force Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | nødsage |
Præsens
| jeg | nødsager |
| du | nødsager |
| han / hun / den / det | nødsager |
| vi | nødsager |
| I | nødsager |
| de | nødsager |
Præteritum
| jeg | nødsagede |
| du | nødsagede |
| han / hun / den / det | nødsagede |
| vi | nødsagede |
| I | nødsagede |
| de | nødsagede |
Perfektum
| — | er nødsaget |
Imperativ
| — | nødsag |
Perfektum participium
| — | nødsaget |
Præsens participium
| — | nødsagende |
Passiv
Infinitiv
| — | nødsages |
Præsens
| jeg | nødsages |
| du | nødsages |
| han / hun / den / det | nødsages |
| vi | nødsages |
| I | nødsages |
| de | nødsages |
Præteritum
| jeg | nødsagedes |
| du | nødsagedes |
| han / hun / den / det | nødsagedes |
| vi | nødsagedes |
| I | nødsagedes |
| de | nødsagedes |