Conjugation of nødvendiggøre
necessitate, make necessary Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | nødvendiggøre |
Præsens
| jeg | nødvendiggør |
| du | nødvendiggør |
| han / hun / den / det | nødvendiggør |
| vi | nødvendiggør |
| I | nødvendiggør |
| de | nødvendiggør |
Præteritum
| jeg | nødvendiggjorde |
| du | nødvendiggjorde |
| han / hun / den / det | nødvendiggjorde |
| vi | nødvendiggjorde |
| I | nødvendiggjorde |
| de | nødvendiggjorde |
Perfektum
| — | har nødvendiggjort |
Imperativ
| — | nødvendiggør |
Perfektum participium
| — | nødvendiggjort |
Præsens participium
| — | nødvendiggøren |
Passiv
Infinitiv
| — | nødvendiggøres |
Præsens
| jeg | nødvendiggøres |
| du | nødvendiggøres |
| han / hun / den / det | nødvendiggøres |
| vi | nødvendiggøres |
| I | nødvendiggøres |
| de | nødvendiggøres |
Præteritum
| jeg | nødvendiggjordes |
| du | nødvendiggjordes |
| han / hun / den / det | nødvendiggjordes |
| vi | nødvendiggjordes |
| I | nødvendiggjordes |
| de | nødvendiggjordes |