Conjugation of mystificere
to mystify Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | mystificere |
Præsens
| jeg | mystificerer |
| du | mystificerer |
| han / hun / den / det | mystificerer |
| vi | mystificerer |
| I | mystificerer |
| de | mystificerer |
Præteritum
| jeg | mystificerede |
| du | mystificerede |
| han / hun / den / det | mystificerede |
| vi | mystificerede |
| I | mystificerede |
| de | mystificerede |
Perfektum
| — | har mystificeret |
Imperativ
| — | mystificer |
Perfektum participium
| — | mystificeret |
Præsens participium
| — | mystificerende |
Passiv
Infinitiv
| — | mystificeres |
Præsens
| jeg | mystificeres |
| du | mystificeres |
| han / hun / den / det | mystificeres |
| vi | mystificeres |
| I | mystificeres |
| de | mystificeres |
Præteritum
| jeg | mystificeredes |
| du | mystificeredes |
| han / hun / den / det | mystificeredes |
| vi | mystificeredes |
| I | mystificeredes |
| de | mystificeredes |