Conjugation of muliggøre
to enable, facilitate; make/render possible Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | muliggøre |
Præsens
| jeg | muliggør |
| du | muliggør |
| han / hun / den / det | muliggør |
| vi | muliggør |
| I | muliggør |
| de | muliggør |
Præteritum
| jeg | muliggjorde |
| du | muliggjorde |
| han / hun / den / det | muliggjorde |
| vi | muliggjorde |
| I | muliggjorde |
| de | muliggjorde |
Perfektum
| — | har muliggjort |
Imperativ
| — | muliggør |
Perfektum participium
| — | muliggjort |
Præsens participium
| — | muliggørende |
Passiv
Infinitiv
| — | muliggøres |
Præsens
| jeg | muliggøres |
| du | muliggøres |
| han / hun / den / det | muliggøres |
| vi | muliggøres |
| I | muliggøres |
| de | muliggøres |
Præteritum
| jeg | muliggjordes |
| du | muliggjordes |
| han / hun / den / det | muliggjordes |
| vi | muliggjordes |
| I | muliggjordes |
| de | muliggjordes |