Conjugation of mumificere
to mummify Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | mumificere |
Præsens
| jeg | mumificerer |
| du | mumificerer |
| han / hun / den / det | mumificerer |
| vi | mumificerer |
| I | mumificerer |
| de | mumificerer |
Præteritum
| jeg | mumificerede |
| du | mumificerede |
| han / hun / den / det | mumificerede |
| vi | mumificerede |
| I | mumificerede |
| de | mumificerede |
Perfektum
| — | har mumificeret |
Imperativ
| — | mumificer |
Perfektum participium
| — | mumificeret |
Præsens participium
| — | mumificerende |
Passiv
Infinitiv
| — | mumificeres |
Præsens
| jeg | mumificeres |
| du | mumificeres |
| han / hun / den / det | mumificeres |
| vi | mumificeres |
| I | mumificeres |
| de | mumificeres |
Præteritum
| jeg | mumificeredes |
| du | mumificeredes |
| han / hun / den / det | mumificeredes |
| vi | mumificeredes |
| I | mumificeredes |
| de | mumificeredes |