Conjugation of motivere
to motivate, to encourage Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | motivere |
Præsens
| jeg | motiverer |
| du | motiverer |
| han / hun / den / det | motiverer |
| vi | motiverer |
| I | motiverer |
| de | motiverer |
Præteritum
| jeg | motiverede |
| du | motiverede |
| han / hun / den / det | motiverede |
| vi | motiverede |
| I | motiverede |
| de | motiverede |
Perfektum
| — | har motiveret |
Imperativ
| — | motiver |
Perfektum participium
| — | motiveret |
Præsens participium
| — | motiverende |
Passiv
Infinitiv
| — | motiveres |
Præsens
| jeg | motiveres |
| du | motiveres |
| han / hun / den / det | motiveres |
| vi | motiveres |
| I | motiveres |
| de | motiveres |
Præteritum
| jeg | motiveredes |
| du | motiveredes |
| han / hun / den / det | motiveredes |
| vi | motiveredes |
| I | motiveredes |
| de | motiveredes |