Conjugation of møde
[ˈmøːðə]to show up (intransitive, normally with a preposition phrase) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | møde |
Præsens
| jeg | møder |
| du | møder |
| han / hun / den / det | møder |
| vi | møder |
| I | møder |
| de | møder |
Præteritum
| jeg | mødte |
| du | mødte |
| han / hun / den / det | mødte |
| vi | mødte |
| I | mødte |
| de | mødte |
Perfektum
| — | har mødt |
Imperativ
| — | mød |
Perfektum participium
| — | mødt |
Præsens participium
| — | mødende |
Passiv
Infinitiv
| — | mødes |
Præsens
| jeg | mødes |
| du | mødes |
| han / hun / den / det | mødes |
| vi | mødes |
| I | mødes |
| de | mødes |
Præteritum
| jeg | mødtes |
| du | mødtes |
| han / hun / den / det | mødtes |
| vi | mødtes |
| I | mødtes |
| de | mødtes |