Conjugation of mistænkeliggøre
to cast suspicion on, to present something or someone as suspicious and potentially dangerous Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | mistænkeliggøre |
Præsens
| jeg | mistænkeliggør |
| du | mistænkeliggør |
| han / hun / den / det | mistænkeliggør |
| vi | mistænkeliggør |
| I | mistænkeliggør |
| de | mistænkeliggør |
Præteritum
| jeg | mistænkeliggjorde |
| du | mistænkeliggjorde |
| han / hun / den / det | mistænkeliggjorde |
| vi | mistænkeliggjorde |
| I | mistænkeliggjorde |
| de | mistænkeliggjorde |
Perfektum
| — | har mistænkeliggjort |
Imperativ
| — | mistænkeliggør |
Perfektum participium
| — | mistænkeliggjort |
Præsens participium
| — | mistænkeliggørende |
Passiv
Infinitiv
| — | mistænkeliggøres |
Præsens
| jeg | mistænkeliggøres |
| du | mistænkeliggøres |
| han / hun / den / det | mistænkeliggøres |
| vi | mistænkeliggøres |
| I | mistænkeliggøres |
| de | mistænkeliggøres |
Præteritum
| jeg | mistænkeliggjordes |
| du | mistænkeliggjordes |
| han / hun / den / det | mistænkeliggjordes |
| vi | mistænkeliggjordes |
| I | mistænkeliggjordes |
| de | mistænkeliggjordes |