Conjugation of manifestere
to manifest Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at manifestere |
Præsens
| jeg | manifesterer |
| du | manifesterer |
| han / hun / den / det | manifesterer |
| vi | manifesterer |
| I | manifesterer |
| de | manifesterer |
Præteritum
| jeg | manifesterede |
| du | manifesterede |
| han / hun / den / det | manifesterede |
| vi | manifesterede |
| I | manifesterede |
| de | manifesterede |
Perfektum
| — | har manifesteret |
Imperativ
| — | manifester |