Conjugation of marinere
to marinate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | marinere |
Præsens
| jeg | marinerer |
| du | marinerer |
| han / hun / den / det | marinerer |
| vi | marinerer |
| I | marinerer |
| de | marinerer |
Præteritum
| jeg | marinerede |
| du | marinerede |
| han / hun / den / det | marinerede |
| vi | marinerede |
| I | marinerede |
| de | marinerede |
Perfektum
| — | har marineret |
Imperativ
| — | mariner |
Perfektum participium
| — | marineret |
Præsens participium
| — | marinerende |
Passiv
Infinitiv
| — | marineres |
Præsens
| jeg | marineres |
| du | marineres |
| han / hun / den / det | marineres |
| vi | marineres |
| I | marineres |
| de | marineres |
Præteritum
| jeg | marineredes |
| du | marineredes |
| han / hun / den / det | marineredes |
| vi | marineredes |
| I | marineredes |
| de | marineredes |