Conjugation of løfte
elevate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | løfte |
Præsens
| jeg | løfter |
| du | løfter |
| han / hun / den / det | løfter |
| vi | løfter |
| I | løfter |
| de | løfter |
Præteritum
| jeg | løftede |
| du | løftede |
| han / hun / den / det | løftede |
| vi | løftede |
| I | løftede |
| de | løftede |
Perfektum
| — | har løftet |
Imperativ
| — | løft |
Perfektum participium
| — | løftet |
Præsens participium
| — | løftende |
Passiv
Infinitiv
| — | løftes |
Præsens
| jeg | løftes |
| du | løftes |
| han / hun / den / det | løftes |
| vi | løftes |
| I | løftes |
| de | løftes |
Præteritum
| jeg | løftedes |
| du | løftedes |
| han / hun / den / det | løftedes |
| vi | løftedes |
| I | løftedes |
| de | løftedes |