Conjugation of løsne
to loosen Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | løsne |
Præsens
| jeg | løsner |
| du | løsner |
| han / hun / den / det | løsner |
| vi | løsner |
| I | løsner |
| de | løsner |
Præteritum
| jeg | løsnede |
| du | løsnede |
| han / hun / den / det | løsnede |
| vi | løsnede |
| I | løsnede |
| de | løsnede |
Perfektum
| — | har løsnet |
Imperativ
| — | løsn |
Perfektum participium
| — | løsnet |
Præsens participium
| — | løsnende |
Passiv
Infinitiv
| — | løsnes |
Præsens
| jeg | løsnes |
| du | løsnes |
| han / hun / den / det | løsnes |
| vi | løsnes |
| I | løsnes |
| de | løsnes |
Præteritum
| jeg | løsnedes |
| du | løsnedes |
| han / hun / den / det | løsnedes |
| vi | løsnedes |
| I | løsnedes |
| de | løsnedes |