Conjugation of kulminere
to culminate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kulminere |
Præsens
| jeg | kulminerer |
| du | kulminerer |
| han / hun / den / det | kulminerer |
| vi | kulminerer |
| I | kulminerer |
| de | kulminerer |
Præteritum
| jeg | kulminerede |
| du | kulminerede |
| han / hun / den / det | kulminerede |
| vi | kulminerede |
| I | kulminerede |
| de | kulminerede |
Perfektum
| — | har kulmineret |
Imperativ
| — | kulminer |
Perfektum participium
| — | kulmineret |
Præsens participium
| — | kulminerende |
Passiv
Infinitiv
| — | kulmineres |
Præsens
| jeg | kulmineres |
| du | kulmineres |
| han / hun / den / det | kulmineres |
| vi | kulmineres |
| I | kulmineres |
| de | kulmineres |
Præteritum
| jeg | kulmineredes |
| du | kulmineredes |
| han / hun / den / det | kulmineredes |
| vi | kulmineredes |
| I | kulmineredes |
| de | kulmineredes |