Conjugation of kræse
[ˈkʰʁ̥ɛːsə]to go the extra mile, to give special treatment Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kræse |
Præsens
| jeg | kræser |
| du | kræser |
| han / hun / den / det | kræser |
| vi | kræser |
| I | kræser |
| de | kræser |
Præteritum
| jeg | kræsede |
| du | kræsede |
| han / hun / den / det | kræsede |
| vi | kræsede |
| I | kræsede |
| de | kræsede |
Perfektum
| — | har kræset |
Imperativ
| — | kræs |
Perfektum participium
| — | kræset |
Præsens participium
| — | kræsende |
Passiv
Infinitiv
| — | kræses |
Præsens
| jeg | kræses |
| du | kræses |
| han / hun / den / det | kræses |
| vi | kræses |
| I | kræses |
| de | kræses |
Præteritum
| jeg | kræsedes |
| du | kræsedes |
| han / hun / den / det | kræsedes |
| vi | kræsedes |
| I | kræsedes |
| de | kræsedes |