Conjugation of krepere
to annoy or irritate greatly Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | krepere |
Præsens
| jeg | kreperer |
| du | kreperer |
| han / hun / den / det | kreperer |
| vi | kreperer |
| I | kreperer |
| de | kreperer |
Præteritum
| jeg | kreperede |
| du | kreperede |
| han / hun / den / det | kreperede |
| vi | kreperede |
| I | kreperede |
| de | kreperede |
Perfektum
| — | er kreperet |
Imperativ
| — | kreper |
Perfektum participium
| — | kreperet |
Præsens participium
| — | kreperende |