Conjugation of kopulere
kopuleːrəcopulate (to engage in sexual intercourse) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at kopulere |
Præsens
| jeg | kopulerer |
| du | kopulerer |
| han / hun / den / det | kopulerer |
| vi | kopulerer |
| I | kopulerer |
| de | kopulerer |
Præteritum
| jeg | kopulerede |
| du | kopulerede |
| han / hun / den / det | kopulerede |
| vi | kopulerede |
| I | kopulerede |
| de | kopulerede |
Perfektum
| — | har kopuleret |
Imperativ
| — | kopuler |