Conjugation of konsolidere
to consolidate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | konsolidere |
Præsens
| jeg | konsoliderer |
| du | konsoliderer |
| han / hun / den / det | konsoliderer |
| vi | konsoliderer |
| I | konsoliderer |
| de | konsoliderer |
Præteritum
| jeg | konsoliderede |
| du | konsoliderede |
| han / hun / den / det | konsoliderede |
| vi | konsoliderede |
| I | konsoliderede |
| de | konsoliderede |
Perfektum
| — | har konsolideret |
Imperativ
| — | konsolider |
Perfektum participium
| — | konsolideret |
Præsens participium
| — | konsoliderende |
Passiv
Infinitiv
| — | konsolideres |
Præsens
| jeg | konsolideres |
| du | konsolideres |
| han / hun / den / det | konsolideres |
| vi | konsolideres |
| I | konsolideres |
| de | konsolideres |
Præteritum
| jeg | konsolideredes |
| du | konsolideredes |
| han / hun / den / det | konsolideredes |
| vi | konsolideredes |
| I | konsolideredes |
| de | konsolideredes |