Conjugation of knytte
knytte sammen - to connect Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | knytte |
Præsens
| jeg | knytter |
| du | knytter |
| han / hun / den / det | knytter |
| vi | knytter |
| I | knytter |
| de | knytter |
Præteritum
| jeg | knyttede |
| du | knyttede |
| han / hun / den / det | knyttede |
| vi | knyttede |
| I | knyttede |
| de | knyttede |
Perfektum
| — | har knyttet |
Imperativ
| — | knyt |
Perfektum participium
| — | knyttet |
Præsens participium
| — | knyttende |
Passiv
Infinitiv
| — | knyttes |
Præsens
| jeg | knyttes |
| du | knyttes |
| han / hun / den / det | knyttes |
| vi | knyttes |
| I | knyttes |
| de | knyttes |
Præteritum
| jeg | knyttedes |
| du | knyttedes |
| han / hun / den / det | knyttedes |
| vi | knyttedes |
| I | knyttedes |
| de | knyttedes |