Conjugation of kalde
to call, to refer to Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kalde |
Præsens
| jeg | kalder |
| du | kalder |
| han / hun / den / det | kalder |
| vi | kalder |
| I | kalder |
| de | kalder |
Præteritum
| jeg | kaldte |
| du | kaldte |
| han / hun / den / det | kaldte |
| vi | kaldte |
| I | kaldte |
| de | kaldte |
Perfektum
| — | har kaldt |
Imperativ
| — | kald |
Perfektum participium
| — | kaldt |
Præsens participium
| — | kaldende |
Passiv
Infinitiv
| — | kaldes |
Præsens
| jeg | kaldes |
| du | kaldes |
| han / hun / den / det | kaldes |
| vi | kaldes |
| I | kaldes |
| de | kaldes |
Præteritum
| jeg | kaldtes |
| du | kaldtes |
| han / hun / den / det | kaldtes |
| vi | kaldtes |
| I | kaldtes |
| de | kaldtes |