Conjugation of kalkulere
to calculate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | kalkulere |
Præsens
| jeg | kalkulerer |
| du | kalkulerer |
| han / hun / den / det | kalkulerer |
| vi | kalkulerer |
| I | kalkulerer |
| de | kalkulerer |
Præteritum
| jeg | kalkulerede |
| du | kalkulerede |
| han / hun / den / det | kalkulerede |
| vi | kalkulerede |
| I | kalkulerede |
| de | kalkulerede |
Perfektum
| — | har kalkuleret |
Imperativ
| — | kalkuler |
Perfektum participium
| — | kalkuleret |
Præsens participium
| — | kalkulerende |
Passiv
Infinitiv
| — | kalkuleres |
Præsens
| jeg | kalkuleres |
| du | kalkuleres |
| han / hun / den / det | kalkuleres |
| vi | kalkuleres |
| I | kalkuleres |
| de | kalkuleres |
Præteritum
| jeg | kalkuleredes |
| du | kalkuleredes |
| han / hun / den / det | kalkuleredes |
| vi | kalkuleredes |
| I | kalkuleredes |
| de | kalkuleredes |