Conjugation of køre
køːrəto drive (to go somewhere in a vehicle), to ride (to go somewhere, e.g. on a bike) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | køre |
Præsens
| jeg | kører |
| du | kører |
| han / hun / den / det | kører |
| vi | kører |
| I | kører |
| de | kører |
Præteritum
| jeg | kørte |
| du | kørte |
| han / hun / den / det | kørte |
| vi | kørte |
| I | kørte |
| de | kørte |
Perfektum
| — | har kørt |
Imperativ
| — | kør |
Perfektum participium
| — | kørt |
Præsens participium
| — | kørende |
Passiv
Infinitiv
| — | køres |
Præsens
| jeg | køres |
| du | køres |
| han / hun / den / det | køres |
| vi | køres |
| I | køres |
| de | køres |
Præteritum
| jeg | kørtes |
| du | kørtes |
| han / hun / den / det | kørtes |
| vi | kørtes |
| I | kørtes |
| de | kørtes |