Conjugation of krabbe
to move awkwardly; to stumble, lumber Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | krabbe |
Præsens
| jeg | krabber |
| du | krabber |
| han / hun / den / det | krabber |
| vi | krabber |
| I | krabber |
| de | krabber |
Præteritum
| jeg | krabbede |
| du | krabbede |
| han / hun / den / det | krabbede |
| vi | krabbede |
| I | krabbede |
| de | krabbede |
Perfektum
| — | har krabbet |
Imperativ
| — | krab |
Perfektum participium
| — | krabbet |
Præsens participium
| — | krabbende |
Passiv
Infinitiv
| — | krabbes |
Præsens
| jeg | krabbes |
| du | krabbes |
| han / hun / den / det | krabbes |
| vi | krabbes |
| I | krabbes |
| de | krabbes |
Præteritum
| jeg | krabbedes |
| du | krabbedes |
| han / hun / den / det | krabbedes |
| vi | krabbedes |
| I | krabbedes |
| de | krabbedes |