Conjugation of ibrugtage
to put to use; to utilize Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ibrugtage |
Præsens
| jeg | ibrugtager |
| du | ibrugtager |
| han / hun / den / det | ibrugtager |
| vi | ibrugtager |
| I | ibrugtager |
| de | ibrugtager |
Præteritum
| jeg | ibrugtog |
| du | ibrugtog |
| han / hun / den / det | ibrugtog |
| vi | ibrugtog |
| I | ibrugtog |
| de | ibrugtog |
Imperativ
| — | ibrugtag |
Perfektum participium
| — | ibrugtaget |
Præsens participium
| — | ibrugtagende |
Passiv
Infinitiv
| — | ibrugtages |
Præsens
| jeg | ibrugtages |
| du | ibrugtages |
| han / hun / den / det | ibrugtages |
| vi | ibrugtages |
| I | ibrugtages |
| de | ibrugtages |