Conjugation of identificere
to identify Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | identificere |
Præsens
| jeg | identificerer |
| du | identificerer |
| han / hun / den / det | identificerer |
| vi | identificerer |
| I | identificerer |
| de | identificerer |
Præteritum
| jeg | identificerede |
| du | identificerede |
| han / hun / den / det | identificerede |
| vi | identificerede |
| I | identificerede |
| de | identificerede |
Perfektum
| — | har identificeret |
Imperativ
| — | identificer |
Perfektum participium
| — | identificeret |
Præsens participium
| — | identificerende |
Passiv
Infinitiv
| — | identificeres |
Præsens
| jeg | identificeres |
| du | identificeres |
| han / hun / den / det | identificeres |
| vi | identificeres |
| I | identificeres |
| de | identificeres |
Præteritum
| jeg | identificeredes |
| du | identificeredes |
| han / hun / den / det | identificeredes |
| vi | identificeredes |
| I | identificeredes |
| de | identificeredes |