Conjugation of hyre
[ˈhyːʌ]to employ, hire, appoint (often for specific tasks) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hyre |
Præsens
| jeg | hyrer |
| du | hyrer |
| han / hun / den / det | hyrer |
| vi | hyrer |
| I | hyrer |
| de | hyrer |
Præteritum
| jeg | hyrede |
| du | hyrede |
| han / hun / den / det | hyrede |
| vi | hyrede |
| I | hyrede |
| de | hyrede |
Perfektum
| — | har hyret |
Imperativ
| — | hyr |
Perfektum participium
| — | hyret |
Præsens participium
| — | hyrende |
Passiv
Infinitiv
| — | hyres |
Præsens
| jeg | hyres |
| du | hyres |
| han / hun / den / det | hyres |
| vi | hyres |
| I | hyres |
| de | hyres |
Præteritum
| jeg | hyredes |
| du | hyredes |
| han / hun / den / det | hyredes |
| vi | hyredes |
| I | hyredes |
| de | hyredes |