Conjugation of hverve
[ˈvæɐ̯wə]to employ for a specific purpose (for a shorter period of time) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hverve |
Præsens
| jeg | hverver |
| du | hverver |
| han / hun / den / det | hverver |
| vi | hverver |
| I | hverver |
| de | hverver |
Præteritum
| jeg | hvervede |
| du | hvervede |
| han / hun / den / det | hvervede |
| vi | hvervede |
| I | hvervede |
| de | hvervede |
Perfektum
| — | har hvervet |
Imperativ
| — | hverv |
Perfektum participium
| — | hvervet |
Præsens participium
| — | hvervende |
Passiv
Infinitiv
| — | hverves |
Præsens
| jeg | hverves |
| du | hverves |
| han / hun / den / det | hverves |
| vi | hverves |
| I | hverves |
| de | hverves |
Præteritum
| jeg | hvervedes |
| du | hvervedes |
| han / hun / den / det | hvervedes |
| vi | hvervedes |
| I | hvervedes |
| de | hvervedes |