Conjugation of hvidne
to whiten Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hvidne |
Præsens
| jeg | hvidner |
| du | hvidner |
| han / hun / den / det | hvidner |
| vi | hvidner |
| I | hvidner |
| de | hvidner |
Præteritum
| jeg | hvidnede |
| du | hvidnede |
| han / hun / den / det | hvidnede |
| vi | hvidnede |
| I | hvidnede |
| de | hvidnede |
Perfektum
| — | er hvidnet |
Imperativ
| — | hvidn |
Perfektum participium
| — | hvidnet |
Præsens participium
| — | hvidnende |
Passiv
Infinitiv
| — | hvidnes |
Præsens
| jeg | hvidnes |
| du | hvidnes |
| han / hun / den / det | hvidnes |
| vi | hvidnes |
| I | hvidnes |
| de | hvidnes |
Præteritum
| jeg | hvidnedes |
| du | hvidnedes |
| han / hun / den / det | hvidnedes |
| vi | hvidnedes |
| I | hvidnedes |
| de | hvidnedes |