Conjugation of hore
to screw (have sexual intercourse) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hore |
Præsens
| jeg | horer |
| du | horer |
| han / hun / den / det | horer |
| vi | horer |
| I | horer |
| de | horer |
Præteritum
| jeg | horede |
| du | horede |
| han / hun / den / det | horede |
| vi | horede |
| I | horede |
| de | horede |
Perfektum
| — | har horet |
Imperativ
| — | hor |
Perfektum participium
| — | horet |
Præsens participium
| — | horende |
Passiv
Infinitiv
| — | hores |
Præsens
| jeg | hores |
| du | hores |
| han / hun / den / det | hores |
| vi | hores |
| I | hores |
| de | hores |
Præteritum
| jeg | horedes |
| du | horedes |
| han / hun / den / det | horedes |
| vi | horedes |
| I | horedes |
| de | horedes |